Oprydning i /dev – VIGTIGT

Hvis nogen går rundt og keder sig over at der ikke sker nogen radikale ændringer i Arch Linux som man kan rode med er der nu lidt håb at hente. Udviklerne har valgt at rydde godt og grundigt op i /dev mappen så strukturen nu skulle passe bedre med hensyn til Linux kerne dokumentationen. Årsagen til strukturen før ikke helt passede skal blandt andet findes lidt koderester fra den tid hvor Arch Linux brugte devfs. Derfor er det MEGET vigtigt at følgende pakker bliver hentet og opdateret på SAMME tid (altså under samme pacman -Syu).

  • initscripts (2009.07-3)
  • filesystem (2009.07-1)
  • udev (141-5)
  • syslog-ng (3.0.3-2)

Den mest radikale ændring er skiftet fra at alle TTY’er før lå som /dev/vc/* og nu hvor de vil ligge som /dev/tty*. Dette skift betyder blandt andet at /etc/inittab skal opdateres hvilket vil ske ved initscripts-2009.07-3 pakken. For at undgå at systemet skulle bryde sammen pga. brugere der ikke ser advarslen vil der undtagelsesvis tages hånd om dette via pacman. Efter pakkeopgraderingen vil den oprindelige /etc/inittab fil komme til at hedde /etc/inittab.pacsave mens den nye vil hedde /etc/inittab. Det anbefales at tjekke følgende filer igennem efter pakkeopdateringen.

  • /etc/inittab
  • /etc/inittab.pacnew
  • /etc/inittab.pacsave

Hvis man er i tvivl om pakkeopdateringen har rettet /etc/inittab bør man sammenligne filen med /etc/inittab.pacnew. Hvis denne fil ikke eksistere burde der ikke være nogen problemer. Ellers kan man få hjælp på forummet (forum.archlinux.dk) eller IRC kanalen (irc.freenode.net #archlinux.dk).

Sidst skal alle brugere der har ændret noget i /etc/securetty også lige tjekke om denne er opdateret.

Læs mere:

http://www.archlinux.org/news/454/

Skriv en kommentar

Kopier venligst strengen AlLhQ3 til nedenstående felt: