Velkommen til det nye Archlinux.dk

Velkommen til det nye Archlinux.dk som forhåbentligt kommer til at fungere bedre end det forrige system. Der er ingen grund til at komme ind på alle detaljer men her er en kort changelog for Archlinux.dk:

1. Nyt blog system

Den forrige side var bygget på et mindre kendt blog system ved navn Simplephpblog og er bygget på at siden ikke kræver database. Dette blev benyttet dengang Archlinux.dk blev oprettet da der ikke var nogen databasemuligheder på den host vi tidligere benyttede (Linuxkiosken.dk).
Efter et stykke tid kom ViZion så og ville donere host til Archlinux.dk og der blev nu mulighed for database og subdomæner. Desuden kom der en aftale igennem så domænet Archlinux.dk blev overtager af Jacob Bang (julemand01) som også står for siden. Alt dette betød åbning af forum, guide og IRC kanal.
Nå men efter ViZion stod vi så med database og ville flytte det forrige Archlinux.dk som ligger på linuxkiosken.dk men dette kan ikke lade sig gøre på grund af mange tekniske problemer. Derfor blev vi nødsaget til at benytte et andet blog system og valget faldt på WordPress som virker yderst stabilt og enkelt.

Archlinux.dk kører altså nu med WordPress

2. Nyt design

Siden der er skiftet til WordPress måtte der laves nyt design og dette er blevet til en kopi af blog.archlinux.org da det fungere ganske udmærket. Logoet er lavet lidt om af julemand101 for at man kan se forskel på de 2 sider.
Da siden er bygget på WordPress er det meget nemt at lave et andet design så måske bliver der lavet lidt om på det senere.

3. Gamle nyheder

Det ser desværre ud til at gamle nyheder ikke kan flyttes uden det tager meget lang tid. De vigtige nyheder vil måske flyttes men ellers vil det nok være bedst at starte på en frisk med nyheder.

4. Forum

Tja, forummet skal udskiftes til noget andet og der arbejdes på det. Årsagen er spamBOTS der ødelægger forummet totalt ved at registrere brugere konstant. Dette giver også problemer for min egen mailkonto da halvdelen af alle mails kommer i hoved af julemand101 hvilket ikke er sjovt for ham 🙂

Nå men det var vidst alt for nu. Håber der er nogen flere der melder sig så de kan skrive nyheder fra Arch Linux verden. Dur ikke at der kun er en til det job.

Skriv en kommentar

Kopier venligst strengen uqU6Bs til nedenstående felt: