Pidgin: Unable to retrieve MSN Address Book

RETTELSE: Pidgin udviklerne har udgivet version 2.5.4 der skulle løse problemet midlertidigt. Pidgin pakken i Arch er endnu ikke opdateret men der burde ikke gå ret lang tid da opdateringen ret sikkert kan gå forbi testing ellers kan PKGBUILD hentes ved brug af abs og selv rette versionsnummeret (dette anbefales ikke til begyndere så hvis det er nødvendigt kan der efterspørges efter sådan en pakke via forum)

Til de brugere der benytter Pidgin kan der opstå følgende fejl når der forsøges at logges på MSN netværket. Det er en fejl der er opstået pga. Microsoft har lavet lidt om på deres servere og protokoller. Pidgin udviklerne er klar over problemet og er ved at arbejde på en løsning men dette hjælper ikke på dem der vil logge ind på MSN lige nu. Dette problem kan løses med udvidelsen msn-pecan der kan hentes på følgende link:

http://aur.archlinux.org/packages.php?ID=15327

MSN-Pecan er et fork af den oprindelige MSN kode fra Pidgin projekt. Projektet blev oprettet pga. nogle udviklere følte der gik for lang tid mellem features til MSN delen i Pidgin så derfor tilføje MSN-Pecan også andre features end bare at kunne logge på MSN. Læs mere på projektes hjemmeside:

http://code.google.com/p/msn-pecan/

Til de brugere der endnu ikke har bygget pakker fra AUR kommer der en hurtig guide:

  1. Start en terminal som alm. bruger
  2. Opret en mappe og gå ind i den. Jeg bruger altid /tmp selv
  3. wget http://aur.archlinux.org/packages/msn-pecan/msn-pecan.tar.gz
  4. tar -xzf msn-pecan.tar.gz
  5. cd msn-pecan
  6. makepkg
  7. su (indtast herefter root password)
  8. pacman -U msn-pecan-0.0.17-1-i686.pkg.tar.gz
  9. Slet alle filer og mappe du ikke ønsker at gemme. Programmet er installeret så du behøver ikke at gemme msn-pecan-0.0.17-1-i686.pkg.tar.gz.

Alt dette kan også gøres med programmer som fx yaourt der automatisere denne proces. Dette er dog en helt anden historie og hvis der ønskes hjælp til dette kan der spørges i forummet.

Efter installationen af MSN-Pecan skal pidgin genstartes og herefter kan man nu vælge en ny protokol ved navn WLM inde i kontooversigten. Det anbefales at lave en ny konto med WLM så den gamle MSN bevares (det er kun et spøgsmål om tid problemet bliver løst) og læse følgende side der omhandler de advanceret egenskaber omkring MSN-Pecan:

http://code.google.com/p/msn-pecan/wiki/DescriptionofAdvancedTab

OBS: Jeg oplevede selv dette MSN problem da jeg kom hjem i dag men her senere på aften kan jeg se problemet er væk. Spørgsmålet er bare hvornår det kommer igen så derfor denne lille artikel.

Skriv en kommentar

Kopier venligst strengen UE3qm0 til nedenstående felt: