Fejl i 2007.05 udgivelse

Der er desværre en fejl i den seneste udgivelse Arch Linux 2007.05 Duke. Fejlen er at installationen giver forkerte rettigheder på mappen /tmp hvilket gør at programmer som X med mere ikke kan starte op når de køres som alm. bruger men kun som root.

Der arbejdes selvfølgelig på en løsning og faktisk kan fejlen rettes uden at skulle hente en ny CD hvis man blot installere via FTP da den her vil hente en ny version af pacman. Rettelsen er ikke udgivet endnu men vil komme i løbet af et par dage.

Til dem der ikke kan vente er der selvfølgelig et nemt trick der løser problemet. Efter installationen, genstart og logget ind som root på systemet skriver du kommandoen:

chmod 777 /tmp

Den vil gøre så mappen /tmp kan skrives til at alle brugere hvilket også er den korrekte måde at gøre det på.

—————
En anden fejl er at hvis du lader installationen ordne net-indstillingerne i rc.conf vil den lave et mellemrum så der fx står:eth0 =”dhcp”Dette gør at nettet ikke virker efter boot. Derfor skal det manuelt rettes til:eth0=”dhcp”Jeg er ikke sikker på dette kan rettes ved at bruge FTP installationen så måske bliver det ikke rettet før næste udgivelse eller så kommer der en ny CD uden denne bug.

—————
Sidste fejl er ikke alvorlig men irreterende. Når man begynder installationen af pakker står der man kan trykke Ctrl+Alt+F5 for at se status. Det kan man også godt men man kan ikke se status over download så det er lidt svært at se hvor langt den er kommet.Jeg håber alle fejl bliver rettet og der udkommer en ny CD men det er ikke sikkert.

Skriv en kommentar

Kopier venligst strengen RAPWGT til nedenstående felt: